OM MESSEN

På Skolemessen får du et opdateret indblik i det danske marked for læremidler - og en masse anden god inspiration til dig selv, som lærer og som menneske.

Du kan besøge de store udstillinger med de nyeste undervisningsmidler og projektfremvisninger, og du kan opleve foredrag, forfatteroplæg, studieture, paneldebatter og forlagskurser i en professionel ramme af hyggelig kollegial stemning.

Tid
Skolemessen 2021 finder sted:
Tirsdag den 27. og torsdag den 28. april 2021
Begge dage fra kl. 09.00 - 16.00, og sidste foredrag slutter kl. 17.00

Sted
Aarhus Congress Center  / Musikhuset
Margrethepladsen 1
8000 Aarhus C

Målgrupper
Messens program henvender sig til lærere i grundskolen, pædagoger, skoleledelser, lærerstuderende, undervisere på de gymnasiale uddannelser og andre formidlere, der ønsker at få et indblik i nye måder at berige og udvikle undervisningen på.

Garderobe
Der er bemandet garderobe i Musikhuset og i kælderen ved Kongressalen. 

Få det hele med
Messeudstillingen foregår i Aarhus Congress Center og Musikhuset. Kommer du ind fra Frederiks Allé, kan du med fordel først gå i Musikhuset, som ligger lige ved indgangen til Aarhus Congress Center. I den modsatte ende af centret møder du udstillerne dels i Arkaden og dels i Kongressalen i stueplan og på balkonen på første sal. Foredrag og kurser afholdes nær hotellets reception og cafe. Messens nøgleforedrag afholdes i Musikhuset. Se skiltning på messen.

Penge
Hvis du skal hæve kontanter, må du ud til byens hæveautomater.

Forplejning
Du har mulighed for at købe en let frokost, sandwich, frugt, kaffe/the og kage i cafeområderne rundt på messen til rimelige priser. 

Er uheldet ude
Ved personskade er det den besøgendes/udstillerens egen forsikring, der skal dække.


Arrangører
Skolemessen arrangeres af Centre for Undervisningsmidler i Danmark i et samarbejde med Alinea, Gyldendal Uddannelse samt de to brancheforeninger BFU og Danske Forlag.

 

 


 

 
 

;